Hvad er Esperanto?

Esperanto er et sprog, men det er ikke et lands eller en nations sprog: det er et neutralt, internationalt sprog.

Oprindelse

L. L. Zamenhof, en læge fra Warszawa, foreslog Esperantos grundlæggende regler og ord i slutningen af det 19-århundrede. Et par år var nok til at der opstod et verdenssamfund af Esperanto-talende. Siden da har Esperanto fungeret ligesom et enhvert andet sprog - og har udviklet sig frit.

Kendetegn

Esperanto har en meget regelmæssig struktur. Ofte bliver ord dannet ud af flere andre rødder, og på den måde bliver antallet af ord man skal lære udenad gjort mindre. Sproget er fonetisk, og udtalereglerne er meget simple, så enhver ved, hvordan man skal udtale et skrevet ord og omvendt. Alt dette gør det relativt nemt at lære.

De fleste af Esperantos rødder minder om ord i sprog, der har taget sit udspring fra latin, tyske og slaviske sprog - men dermed ikke sagt at Esperanto bare er en "blanding" af disse sprog, derimod er det et selvstændigt sprog, der har en struktur, som faktisk er tættere på sprog udenfor Europa end på europæiske sprog.

Anvendelser

Esperanto er det mest brugbart til neutral kommunikation. Det betyder, at kommunikere ved hjælp af Esperanto ikke giver fordele til folk fra en befolkning eller kultur, men giver en tilstand af ligestilling, tolerance og en oprigtig international-følelse. Det kan man se i mange forskellige situationer: internationale forsamlinger, bøger, aviser, musik og - naturligvis - på internettet, og ofte også i det private og familiære liv.

Unge kan få betydningsfulde erfaringer og oplevelser gennem Esperanto: være gæst i hjem hos folk i udlandet uden at betale og direkte være i kontakt med det nye lands kultur; have det sjovt på internationale festivaler og lære ting på interessante seminariumer; lære flere sprog at kende; og eventuelt også blive aktiv og få oplevelser i TEJO.

Links

Præsentation af sproget
Esperantic Studies Foundation (engelsk)